3. Skatteorienteret indkomststatistik

Det skatteorienterede indkomstregister er det indkomstregister, der har den længste tidsserie i indkomststatistikken, hvorfor det er særligt interessant i et historisk perspektiv.  Ændringer i skattelovgivningen samt i struktur og opgørelsesmetoder over tid i de data, der ligger til grund for den skatteorienterede indkomststatistik, indebærer, at opgørelsen skal tolkes med en vis varsomhed.

 

Samlede tal for hele landet samt opgørelser for de enkelte skattekommuner findes for perioden 2012-2017 i afsnit 5.3 i kapitel 5 og for hele perioden 1988-2017 i Grønlands Statistikbank bank.stat.gl.

 

Figur 3.1 Udvikling i skattepligtig indkomst og slutskat 1988-2017

Kilde: http://bank.stat.gl/INDS1

 

Den samlede skattepligtige indkomst i samfundet udgjorde 10,8 mia. kr. i 2017, mens den samlede indkomst­skat (slutskat) androg 3,8 mia. kr. Siden midten af 1990’erne har der været en sigende trend i såvel den samlede skattepligtige indkomst som i den samlede slutskat. 

 

Figur 3.2 Årlig vækst i samlet skattepligtig indkomst 1989-2017

Kilde: http://bank.stat.gl/INDS1

 

I 2017 steg den samlede skattepligtige indkomst med 337 mio. kr. i forhold til året før, hvilket svarer til en vækst på 3,2 pct. Som det fremgår af figur 3.2, er der tale om en i et relativ høj vækst for tredje år i træk.

 

Figur 3.3 Samlet skattepligtig indkomst og slutskat fordelt på skattekommune 2017

Kilde: http://bank.stat.gl/INDS1

 

Af figur 3.3 fremgår det, at såvel den samlede skattepligtige indkomst som den samlede slutskat var markant højere i Kommuneqarfik Sermersooq end i nogen anden kommune. I 2017 udgjorde den skattepligtige indkomst i Kommuneqarfik Sermersooq 48,9 pct. af landets samlede skattepligtige indkomst, mens den samlede slutskat i kommunen tilsvarende udgjorde 50,2 pct. af landets samlede indkomstskat.